Baglandets åbningstider
Tirsdag fra kl. 14.00 – 20.00. Ring hvis kæresten eller du vil have gæster med. Børn er velkomne.
Torsdag fra kl. 11.00 – 20.00. Kun åbent for baglændere, ingen tilmelding, du kommer bare. 🙂
Naturtur
Hver torsdag arrangerer Peter tur ud i naturen for Baglændere. Vi besøger natur områder i nær- og fjern område i Nordjylland. Der er fokus på at opleve naturen og naturens indvirkning på vores velbefindende. Vi ser hvordan naturen forandrer sig i takt med årstiderne, mindfulness , åndedræts øvelser og meditation i skovbunden, måske et lille dyp i en skovsø eller i havet.
Formål: Aktiviteten er netværksskabende, stress reducerende, identitetsskabende, relations dannende, traume reduserende.
Forældre gruppen
Et tilbud til Baglændere med børn. I mødes cirka 4 gange om året, hvor vi tager på ture ud af huset, eller laver aktiviteter i Baglandet. Vi har f.eks været i Biografen, bagt til madpakker eller været i ”The Reef”.
Målet er at skabe et fælleskab blandt forældrene, og give mulighed for at kunne snakke om udfordringer i forældrerollen samt få gode oplevelser med sit barn/børn.
Halloween i Baglandet
Vi skærer græsker ud nede i vores kælder og der er
ansigtsmaling for både store og små.
Det vil i løbet af dagen blive serveret uhyggelige halloween snacks.
Efter aftensmaden sættet vi en halloween film på i stuen til en (u)hyggelig aften sammen.
Juledekoration
At lave kalenderlys og adventskranse er en fast tradition i november, her forvandles kælderen til et sted hvor kreativiteten blomster mellem gran og julekugler. Baglandet har lys og hvad der skal bruges til at lave dekorationer, så det er bare at møde op.
Juleaften
Julen strækker sig over 3 dag i Baglandet, den aften hvor baglænderene har børn med, kommer julemanden forbi med små overraskelser til børnene. Vi får traditionel julemad med hvad dertil hører, ris alamende med mandelgave. Vi danser om juletræet, synger og deler gaver ud. Bagefter bliver der hygget og spist juleslik.
Julefrokost
Mellem jul og nytår holder Baglandet julefrokost, hvor vi spiser traditionel julefrokost, vi hygger sammen, snakker og spiller spil.
Påske
Baglandet holder påskefrokost, med traditionel påskemad, måske der skal ledes efter påskeæg som ”påskeharen” har gemt.
Biografture
I Baglandet tager vi ofte i biografen og ser aktuelle film som baglænderne gerne vil se.
Sommerlejr
Baglandet tager på sommerlejr i starten af børnenes sommerferie, som udgangspunkt er det i uge 27. Her er vi sammen fra mandag til fredag, hvor vi hygger os med forskellige aktiviteter, som f.eks golf, badminton, puslespil, loppetur, beauty aften med masker osv. Det er mulighed for at være i fællesskabet , men der er også mulighed for at ta en pause.
Fårup tur
Vi har en årlig tur til Fårupsommerland for baglændere og deres familie. Vi mødes til fælles morgenmad, derefter er der fri ”leg”. Fælles frokost indtages, hvorefter der igen er mulighed for hygge og gode grin.
Fødselsdag i Baglandet
Den sidste tirsdag i hver måned, fejer vi dem der har haft fødselsdag i den forgange måned. Om eftermiddagen vil der være fødselsdagsboller og cacao. Til aftensmad bliver der lavet et lækkert måltid, vi synger og deler gaver ud når vi har spist.
ZOO
Vores årlige tur i Zoo er i børnenes ferie, vi mødes udenfor Zoo, derefter finder vi en plads hvor vi nyder vores medbragte kaffe og kage. Derefter er der fri mulighed til at gå rundt og kigge på haven. Vi mødes til en sandwich og sodavand og derefter er det igen muligt at gå rundt i haven. Dagen afsluttes med en is , inden vi siger farvel og tak for i dag.
TEMADAGE
Baglandet er hver år vært for en TEMADAG, hvor et aktuelt emne indenfor anbringelsesområdet. Der kommer foredragsholdere og der er mulighed for at bruge en eftermiddag i selskab med andre fagfolk indenfor området.
Når programmet for næste temadag er klar, kan du se det her.