Bagland Ung

.

Bagland Ung er et netværks- og gruppetilbud for alle unge i alderen fra 14 til og med 17 år, som er bosat i region Nordjylland i en netværk- eller plejefamilie.

Bagland ung er en åben gruppe, hvilket betyder at vi har løbende optag i gruppen.

Gruppen mødes hver onsdag kl. 15.30 – 19.30 i Kong Hans Gade 1, 9000 Aalborg.

Gruppens formål er at understøtte positive fællesskaber for de unge samt give dem mulighed for at spejle sig i andre anbragte unge, og de positive/negative oplevelser der kan knytte sig hertil.

I gruppen faciliterer personalet samtaler, hvor de unge kan få lov at fortælle deres livshistorie og hvor de er i dag. Dette skal være med til at støtte den unge i at opnå en øget identitetsforståelse samt give en oplevelse af sammenhæng i deres liv.
Dette er en gruppe-proces hvor gruppen bidrager med egne erfaringer og oplevelser, som kan knyttes til den livshistorie den enkelte unge fortæller gruppen.

Vi arbejder med livsfortællingerne løbende, som altid er faciliteret af personalet således ingen unge deler mere end de er komfortable med.

For at blive tryg ved hinanden, til at fortælle sin livshistorie, laver vi også mange andre netværksskabende aktiviteter.
Bagland Ung holder til lige midt i Aalborg Vestby. Huset ligger centralt, cirka 10 minutter fra bus- og togstationen ved Kennedy Arkaden, tæt ved fjorden, Aalborg city og Mølleparken. Vores hus har et stort alrum med køkken, kreativitetsrum, gamer-rum, hyggekroge og filmstue – og en dejlig have lige udenfor døren.

Det er vigtigt at de aktiviteter vi laver, er relevante for de unge. Derfor høres de unge altid i deres ønsker når vi laver månedsplaner for aktiviteterne i huset.

Aktiviteterne faciliteres altid med udgangspunkt i og fokus på, at de unge får styrket deres selvværd og selvtillid gennem fællesskabet, samværet og de gode snakke og oplevelser.

Det at fortælle sin livshistorie og være sammen andre anbragte unge er med til at skabe sammenhæng og forståelse for egen livssituation.

De unge opbygger gennem gruppen et fællesskab, hvor de kan bruge hinanden til livets udfordringer, hvor mange anbragte unge beretter om at føle sig alene.
Det kan være kærestesorger, flytninger fra plejefamilier, flytte hjemmefra, skole-problemer o.l.

Når man bliver 18 år, kan man vælge at forsætte i Baglandet.
Vi støtter og guider de unge i denne overgang, og de unge vil møde flere kendte ansigter af personalet i Baglandet også.

Kontaktinformation:

Kontakt Bagland Ung på tlf.: 60156982